Ja vi har alle sammen hørt skrækhistorier og vores forældres “moral prædikener” om det. Og jeg har siden jeg var helt ung, og for at lære den verden med alkohol at kende, været meget forsigtig. Jo, den er da smuttet en gang eller to, men jeg havde aldrig troet at det skulle ske for mig.

Efter en lang uge trængte jeg så meget til at komme lidt ud. Vores projekt i skolen var fremlagt, og jeg havde bare så meget brug for at slippe tøjlerne og have en fed aften. Jeg lavede en aftale med min veninde Josefine og vi mødtes senere på aftenen.
T havde besøg af nogle drenge hjemme i lejligheden, og jeg havde fået et par glas vin med dem og hygget indtil jeg tog hjem til Josefine.
Jeg var fuld som jeg plejede, men på den måde at jeg var til stede og jeg kunne huske alt hvad jeg gjorde. Præcis som jeg plejer.
Vi tog i byen, først på the gab, og derefter ringede min veninde Sarah, og spurgte om vi ikke lige skulle mødes, for det var lang tid siden vi havde set hinanden.
Jeg gik ned til hende, hvor hun sad med nogle af hendes venner, udenfor en anden bar. Jos mødte her nogle hun kendte.
Her fik jeg én tår af en drink der stod, kasseret på kanten af deres bord, fordi de ikke kunne lide den. Her må en forbipasserende så have puttet noget i den, da den stod foran mig, og jeg har ikke lagt mærke til noget, for jeg har siddet og snakket med Sarah.
Kort tid efter, her snakker vi ca. 10 minutter, bliver jeg dårlig og Sarah følger mig ind på toilettet. Jeg kaster op, og beslutter mig for at tage hjem, fordi jeg faktisk oprigtigt har det dårligt.
Jeg går derefter alene hjem fra byen og jeg husker bare at jeg går hjem, ligger mig ved siden af Thomas.
Herfra kan jeg bare huske alt i glimt. Jeg var helt væk. Det eneste jeg husker er Thomas’ frustration over en kæreste der ikke kunne noget, små glimt af opkast og at Thomas ringer efter mine forældre.
De kører mig så ud på hospitalet hvor lægevagten så på mig.
Min mor har efterfølgende fortalt hvad lægen har sagt. Jeg er blevet “drugged.” Jeg har været heldig.
Lægen fortalte at det er normalt og at det ofte sker i Gaden. Det sker altså en 2-3 gange i løbet af en weekendvagt(dvs. 2-3 gange pr. nat i weekenden). De ser ofte at folk “halucinerer” eller er i en slags trance i helt op til to døgn, men hold kæft hvor har jeg været heldig. Min krop har reageret så hurtigt at jeg slap billigt. Og med forskrækkelsen.

Tanken om at jeg kunne være blevet voldtaget på vej hjem, og tanken om at det ikke er alle der vil en det bedste, er nok den mest skræmmende. Tanken om at et andet menneske har synes det kunne være sjovt, den giver mig kvalme.
Mit budskab er altså, pas nu på jer selv og hinanden når I er i byen. Normalt passer jeg sindssygt godt på mig selv i byen, men det kan altså ske for alle.

Okay wow det er ved at være for længe siden jeg har skrevet her inde. Og jeg beklager, men jeg har simpelthen været i en fase hvor jeg har skulle slippe tøjlerne og bare observere. Og jeg har lært at give slip på det jeg ikke kan lave om på, og derved også bruge min energi et andet sted, fx i at være mere positiv. Men nok om det, nu til nogle idéer til julegave ønsker.

1. En duftAltså hvem vil ikke dufte dejligt?
Giorgio Armani Sì
YSL Manifesto L’Elixir

2. Lækre ansigtspleje produkter
Jeg elsker en dejlig morgen og aften rutine, og det gør det bestemt ikke dårligere hvis man har nogle lækre produkter. Disse er mine faves!
Clinique – Take the day off (makeup remover)
Dermalogica Special Cleansing Gel
Vichy Aqualia Thermal (ansigtscreme) 

3. De praktiske men gode
Efter jeg er flyttet hjemmefra, er der nogle luksusting jeg ønsker mig til hjemmet, som ikke lige er noget man går ud og investerer i (tænker jeg?) når man er på SU.
Royal Copenhagen Riflet musselmalet termokop (u. hank)
Normann Copenhagen Sprinkle (Frost) sengetøj
Aida Raw Nordic tallerken
Bahne Plaid 

4. Ready-set-travel
At rejse er at leve, og hvem vil ikke have udstyret i orden?
DELSEY Spinner chatelet
Michael Kors Card Case
Belsac Pasholder
GHD Flight Travel Hairdryer

5. Love to make up
Jeg elsker elsker elsker make up. Men hvem gør ikke det?
Chanel Lumière velvet foundation
MAC Doublegleam highlighter (limited edition så hurry up!!)

Årets julemøske:
Mbym fjer jakke

Jeg har fået rigtig meget ros for mit sidste indlæg, og for at fortælle og “komme frem med” mit stress.
Jeg er virkelig glad for det, men der er bare så meget mere, fx hvordan det hele foregår efter, for det kommer jo ikke bare med et trylleslag at man har det helt perfekt igen hver eneste dag.

Som tidligere stressramt synes jeg at det kan være en svær balance, at finde ud af hvornår det er okay at jeg trykker på pauseknappen. Jeg kender efterhånden mig selv godt nok til at vide at når jeg er ukoncentreret, tæt på at græde og har kvalme, at jeg så skal stoppe eller lige trække mig tilbage, og finde årsagen til at jeg bliver plaget af det men det plager mig at hvis jeg fx er i skole har brug for det her break, så kan det måske også gå ud over andre, hvis vi laver en opgave eller projekt sammen.

Og her hvor jeg står nu, tror jeg det kan være ekstremt svært for min omgangskreds at sætte sig ind i min situation. Jeg har ikke mit stress længere. men jeg kan til tider føle mig stresset. I mit hovede er der en stor forskel.
Jeg har ikke lagt skjul på at jeg er på vej op igen, og at jeg faktisk har det rigtig godt, men når jeg indimellem bliver stresset, så kan det godt være svært for folk at forstå, at jeg ikke bare kan køre videre med 100km/t. Jeg bliver nødt til at trække mig tilbage, og finde en løsning mens jeg stadig har overskud, så jeg bare kan køre videre. Men det er min krops signal på at hvis ikke jeg passer på, så kan det altså gå ligeså galt som sidst.
Jeg tror at når man er tidligere stressramt, er det vigtigt at anerkende og acceptere de her dage hvor man har brug for at trykke på pauseknappen, og sige til sig selv at det ikke er et tilbagefald. Sådan en dag havde jeg i dag.

Normalt er jeg ikke sådan en der går og bekymrer mig helt vildt for skoleting, jeg vil gerne have det lavet, og jeg kan mærke, at hvis jeg venter til sidste øjeblik som jeg kunne før jeg fik stress, så bliver jeg faktisk dårlig.
Jeg blev enig med min lærer om, at jeg skulle tage hjem i dag, og koncentrere mig om projektet, så jeg kunne få det færdigt. Og ud over at jeg sad og fik det fysisk dårligt i dag, så vågnede jeg også i nat og havde haft en underlig drøm, og jeg kunne mærke at jeg bare havde sovet en let søvn, og at jeg faktisk fortsat tænkte på det projekt. Altså jeg sov bare virkelig dårligt, og for at jeg kan fungere, så SKAL jeg have min søvn.
Jeg synes det er svært at forklare hvordan jeg har det på dage som disse, men det er lidt som om at jeg glemmer let når jeg er stresset. Jeg har samme hukommelse som når jeg har drukket alkohol fx. Jeg glemmer, og jeg lever lidt i en osteklokke. På samme måde så kan der også kun foregå en ting ad gangen. Enten så tænker jeg, og så lytter jeg slet ikke og er bare i en helt anden verden, ellers så taler jeg men så er jeg ikke rigtig tilstede i mit hovede. Det kan godt lyde lidt voldsomt, men det er måske også bare et par timer jeg har det sådan.

Så jeg tog hjem, og har egentlig brugt det meste af dagen på at komme mig over lige at blive skubbet ned igen. Jeg vidste at jeg havde brug for at dele det med nogle, så jeg ringede til min veninde som desværre bor helt på Bornholm (det ville ellers være ret dejligt hvis hun lige boede om hjørnet og kunne komme forbi da det hele lige stod i flammer.)
Vi taler gerne et par gange om ugen, og fordi vi begge har sådan semi travlt, så ligger det meget naturligt lige at snakke mens jeg lige laver mad, eller handler ind. Så jeg fik taget mig sammen til at gå ud og få handlet det sidste til det aftensmad som Thomas havde efterspurgt og så har jeg fået lavet det. Og allerede fra at jeg kom hjem fra at handle, følte jeg en helt ny energi. Det der med at kunne tale med en veninde som er forstående, men som ikke behøver at analysere hele min situation ned til småstykker, er virkelig helende. Nogen gange kan det være meget rart bare at snakke om hverdagen, og grine lidt når det hele ikke er så sjovt.
Så nu føler jeg at overskuddet til at få lavet min projektopgave færdig er kommet til mig igen. Nogle gange er det småting der skal til. 🙂

Jeg ved ikke hvor interessant det er at læse om min øv-dag, så feel free til at lade være. Men for mig er det forløsende at skrive, og få sat ord på mine tanker.

First of all, det her indlæg bliver virkelig stripped down. Jeg smider alt, og blotter mig om noget der har fyldt meget.

Man skulle tro, at når man har hovedet fuld af tanker og at man har super meget at se til, at der er meget mere at blogge om. Men det føles som om at min krop bare holder en pause med at virke optimalt.
Jeg gik i januar måned ned med stress. Sådan en grim omgang stress, hvor jeg begyndte at tabe hår, jeg fik uforklarlige sår på min krop, eksem der var værre end nogensinde før, og min hud var grå, og mine poser under øjnene blev til store sorte sække under øjnene der pludselig var svære at gemme væk..
Mit liv baserede egentlig på at jeg stod op, når min krop ikke var så træt længere, at jeg ikke havde noget valg, og bare var nødt til at sove videre. Så stod jeg træt og uoplagt op, for at se fjernsyn og lave noget mad. Sådan fortsatte det indtil sidst i Maj måned. Det var et levende mareridt, og i al den tid der arbejdede min hjerne på højtryk..

Udadtil, kan jeg godt virke som om jeg har massere af overskud, kender mine grænser for hvad jeg kan holde til osv, men det er langt fra sandheden.
Jeg kan ikke sige stop, og ærligt, det der trækker mig ned, er at hjælpe andre i det omfang at jeg ikke kan sige stop. Jeg hjælper og jeg støtter med et helt hjerte om de mennesker jeg elsker, holder af og føler jeg får noget tilbage fra. Men ofte kommer jeg til at påtage mig andres problemer, så meget, at jeg er ligeså ked af det som dem det reelt handler om. Jeg tror hovedsageligt at det er dét der trækker mig ned.
Det skal slet ikke betyde at folk skal føle sig skræmt væk fra at skrive, ringe eller noget i den dur, for det er mig selv der skal lære at sige fra og det er en god øvelse for mig.

Min helt store kamp med mig selv, er at jeg godt er klar over hvornår min krop har fået nok, men jeg handler ikke på det. Og det er jo mildesttalt for dumt.
Min helt store frygt lige nu, er at falde i igen, på baggrund af mine off dage. Det kræver en del at skulle tage sig sammen og rejse sig op og kæmpe videre for ikke at falde i. Det kræver meget at sige til sig selv dagligt, at man ikke skal tage alt til sig især når man er ualmindeligt følsom.
Dårlige eller spydige kommentarer er lidt ligesom rod. Bare i hovedet. Hvis man lader det ligge, hober det sig op og bliver uoverskueligt. Hvis man bare rydder det af vejen fra start, er knap så uoverskueligt. Og spydige kommentarer og trælse bemærkninger fra andre mennesker, er noget af det jeg har kæmpet mest med og samlet mest på.
Dette er forklaringen på, at jeg kan virke flyvst og lettere ligeglad til tider, altså hvis jeg tager alt det til mig af indtryk jeg møder på en dag så ender det galt.
Og alle ved, at overarbejde ikke er til nogen nytte, hvis man i forvejen er stresset.

SÅ mine bedste råd mod stress eller bare mangel på overskud, især til meget sensitive mennesker er:

• Ikke tag overarbejde!
• Sig fra og vær ærlig. Med ærlighed kommer man længst, og jeg oplever også at der var langt større forståelse for min tilstand. Altså, at det var okay at jeg sagde fra og aflyste aftaler, og hvis man er ærlig fra starten, skal man heller ikke gå og tumle med om man nu har skuffet en anden..
• FIND DIG SELV, i alt det her stress. Man må få det positive ud af det, lære sine grænser at kende, og derved sig selv. Derefter, når man altså kommer ovenpå, så kan man begynde at arbejde med det.
• Giv dig selv den tid du føler du har brug for. Det er bedere at nå til stadiet hvor man keder sig, end at bevæge sig for hurtigt væk. Vi ved også godt alle sammen at det er dumt at gå i byen i en lille kjole, i november måned, hvis man lige er kommet ovenpå en influenza. Så bliver man bare syg igen bagefter..
• For alt i verden, gør noget der plejer din sjæl. Kør gokart, læg make up, gå i svømmehal, træn, i don’t know. Men burde afstresse.

Arh.. Efterår.. Længe ventet. Min absolut yndlingsårstid er efterår, og der er ikke noget bedre end at finde de gode tykke trøjer, halstørklæder og lune strømper frem. Hånd i hånd med det, ændrer jeg også min hudpleje rutine, da min hud ændrer sig rigtig meget.
Min hud er meget underlig. Men sådan helt overordnet, er den kombineret til olieret, og i så har jeg nogle spots i mit ansigt hvor jeg bliver virkelig tør. På mine øjenlåg, mine læber og under næsen. Når min hud opfører sig mærkeligt tager jeg lige en uges pause fra en hel masse make up, så den lige kan ånde og arbejde på fuld tid.

I min “pause uge” bruger jeg, så få produkter som muligt, men stadig, prøver jeg så vidt muligt at tilføre min hud noget godt, og det jeg har erfaret virker bedst for mig.
Jeg bruger en dejlig fed creme en gang om dagen. Den jeg bruger er fra Decubal, og er deres Original Clinic Cream. Den indeholder 38% fedt, og virker lidt bedre i længden, end en almindelig dagcreme. Jeg har hørt, at en creme med højt fedt indhold, er bedre til at reparere huden. Det bruger jeg tit om aftenen, så min hud virkelig har tiden til at arbejde med den.
Om morgenen, bruger jeg en dagcreme fra Vichy der hedder Vichy Aqualia Thermal.

Flere rygere eller eksrygere vil nok kunne nikke genkendende til dette: Uren hud.
Jeg har simpelthen kæmpet en barsk kamp med både bumser, men mest store beskidte porer på min næse.
Derfor har jeg ledt land og rige tyndt efter en ordentlig ansigtsrens, og har fundet ud af, at det der virker bedst, men stadig er mildt mod min hud er at bruge min Sonic ansigtsbørste, sammen med min Dermalogica Special Cleansing Gel. Ja og så vigtigst af alt, at lade være med at ryge!

Når jeg bruger make up, uden for min pause periode har jeg en favorit make up fjerner, og jeg tror aldrig nogen sinde jeg skifter den ud.
Clinique Take The Day Off Makeup Remover, er det mest fantastiske makeupfjerner produkt jeg har prøvet. Den fjerner skånsomt men hurtigt, der er olie i, den svider ikke i øjnene og den er god ved huden. Jeg har prøvet samtlige makeupfjernere, micellera vand, renseservietter og olier, men den her, er min absolutte favorit.

Efterhånden som jeg er blevet ældre, har min hud også ændret sig en del. Jeg gik fra at være totalt allergi fri, ingen eksem, flot hud og ingen ting at komme efter. Til, eksem fra tidlig efterår til de første rigtige sommersolstråler rammer min hud, jeg har tydelige blodårer på både kinder og øjenlåg, og så er min hud tør og fedtet. Jeg tror det er en tilvænningssag.
Jeg bruger derfor make up på min hud, som jeg kan mærke, at de både dækker, holder, er god kvalitet, og det skal ikke få mig til at se for tør eller fugtig ud.
Jeg bruger Chanel Perfection Lumière Velvet Foundation. Der behøver jeg ikke et tykt og tungt lag pudder hen over, og den dækker og matcher min hudtone som den skal.

Udover alt det hudpleje jeg bruger, så har jeg også en hormon creme til mit eksem, som jeg får på recept hos lægen.

Jeg tror at de fleste har deres kampe med deres hud og har forskellige holdninger, men her er mine bedste tips, til både eksempræget, tør og olieret hud. Det holder mit eksem nede, sådan nogenlunde, og det får min hud til at føles godt, på trods af omstændighederne.

Links:
Decubal Orignal Clinic Cream: http://decubal.dk/produkt/clinic-cream/
Vichy Agualia Thermal: https://www.matas.dk/vichy-aqualia-thermal-day-spa-75-ml
Clarisonic Smart Profile White: http://www.magasin.dk/smart-profile-white/VA04165499-00000001_061.html
Dermalogica Special Cleansing Gel: http://www.dermalogica.dk/produkter/special-cleansing-gel-(250ml)-1
Clinique Take The Day Off MakeUp Remover: https://www.matas.dk/clinique-take-the-day-off-makeup-remover-for-lids
Chanel Perfection Velvet Lumière Foundation: http://www.chanel.com/en_US/fragrance-beauty/makeup-foundation-perfection-lumiere-velvet-138031