Let’s get naked

deadFirst of all, det her indlæg bliver virkelig stripped down. Jeg smider alt, og blotter mig om noget der har fyldt meget.

Man skulle tro, at når man har hovedet fuld af tanker og at man har super meget at se til, at der er meget mere at blogge om. Men det føles som om at min krop bare holder en pause med at virke optimalt.
Jeg gik i januar måned ned med stress. Sådan en grim omgang stress, hvor jeg begyndte at tabe hår, jeg fik uforklarlige sår på min krop, eksem der var værre end nogensinde før, og min hud var grå, og mine poser under øjnene blev til store sorte sække under øjnene der pludselig var svære at gemme væk..
Mit liv baserede egentlig på at jeg stod op, når min krop ikke var så træt længere, at jeg ikke havde noget valg, og bare var nødt til at sove videre. Så stod jeg træt og uoplagt op, for at se fjernsyn og lave noget mad. Sådan fortsatte det indtil sidst i Maj måned. Det var et levende mareridt, og i al den tid der arbejdede min hjerne på højtryk..

Udadtil, kan jeg godt virke som om jeg har massere af overskud, kender mine grænser for hvad jeg kan holde til osv, men det er langt fra sandheden.
Jeg kan ikke sige stop, og ærligt, det der trækker mig ned, er at hjælpe andre i det omfang at jeg ikke kan sige stop. Jeg hjælper og jeg støtter med et helt hjerte om de mennesker jeg elsker, holder af og føler jeg får noget tilbage fra. Men ofte kommer jeg til at påtage mig andres problemer, så meget, at jeg er ligeså ked af det som dem det reelt handler om. Jeg tror hovedsageligt at det er dét der trækker mig ned.
Det skal slet ikke betyde at folk skal føle sig skræmt væk fra at skrive, ringe eller noget i den dur, for det er mig selv der skal lære at sige fra og det er en god øvelse for mig.

Min helt store kamp med mig selv, er at jeg godt er klar over hvornår min krop har fået nok, men jeg handler ikke på det. Og det er jo mildesttalt for dumt.
Min helt store frygt lige nu, er at falde i igen, på baggrund af mine off dage. Det kræver en del at skulle tage sig sammen og rejse sig op og kæmpe videre for ikke at falde i. Det kræver meget at sige til sig selv dagligt, at man ikke skal tage alt til sig især når man er ualmindeligt følsom.
Dårlige eller spydige kommentarer er lidt ligesom rod. Bare i hovedet. Hvis man lader det ligge, hober det sig op og bliver uoverskueligt. Hvis man bare rydder det af vejen fra start, er knap så uoverskueligt. Og spydige kommentarer og trælse bemærkninger fra andre mennesker, er noget af det jeg har kæmpet mest med og samlet mest på.
Dette er forklaringen på, at jeg kan virke flyvst og lettere ligeglad til tider, altså hvis jeg tager alt det til mig af indtryk jeg møder på en dag så ender det galt.
Og alle ved, at overarbejde ikke er til nogen nytte, hvis man i forvejen er stresset.

 

SÅ mine bedste råd mod stress eller bare mangel på overskud, især til meget sensitive mennesker er:

  • Ikke tag overarbejde!
  • Sig fra og vær ærlig. Med ærlighed kommer man længst, og jeg oplever også at der var langt større forståelse for min tilstand. Altså, at det var okay at jeg sagde fra og aflyste aftaler, og hvis man er ærlig fra starten, skal man heller ikke gå og tumle med om man nu har skuffet en anden..
  • FIND DIG SELV, i alt det her stress. Man må få det positive ud af det, lære sine grænser at kende, og derved sig selv. Derefter, når man altså kommer ovenpå, så kan man begynde at arbejde med det.
  • Giv dig selv den tid du føler du har brug for. Det er bedere at nå til stadiet hvor man keder sig, end at bevæge sig for hurtigt væk. Vi ved også godt alle sammen at det er dumt at gå i byen i en lille kjole, i november måned, hvis man lige er kommet ovenpå en influenza. Så bliver man bare syg igen bagefter..
  • For alt i verden, gør noget der plejer din sjæl. Kør gokart, læg make up, gå i svømmehal, træn, i don’t know. Men burde afstresse.

Problemhud og efterårs essentials..

Arh.. Efterår.. Længe ventet. Min absolut yndlingsårstid er efterår, og der er ikke noget bedre end at finde de gode tykke trøjer, halstørklæder og lune strømper frem. Hånd i hånd med det, ændrer jeg også min hudpleje rutine, da min hud ændrer sig rigtig meget.
Min hud er meget underlig. Men sådan helt overordnet, er den kombineret til olieret, og i så har jeg nogle spots i mit ansigt hvor jeg bliver virkelig tør. På mine øjenlåg, mine læber og under næsen. Når min hud opfører sig mærkeligt tager jeg lige en uges pause fra en hel masse make up, så den lige kan ånde og arbejde på fuld tid.

I min “pause uge” bruger jeg, så få produkter som muligt, men stadig, prøver jeg så vidt muligt at tilføre min hud noget godt, og det jeg har erfaret virker bedst for mig.
Jeg bruger en dejlig fed creme en gang om dagen. Den jeg bruger er fra Decubal, og er deres Original Clinic Cream. Den indeholder 38% fedt, og virker lidt bedre i længden, end en almindelig dagcreme. Jeg har hørt, at en creme med højt fedt indhold, er bedre til at reparere huden. Det bruger jeg tit om aftenen, så min hud virkelig har tiden til at arbejde med den.
Om morgenen, bruger jeg en dagcreme fra Vichy der hedder Vichy Aqualia Thermal.

Flere rygere eller eksrygere vil nok kunne nikke genkendende til dette: Uren hud.
Jeg har simpelthen kæmpet en barsk kamp med både bumser, men mest store beskidte porer på min næse.
Derfor har jeg ledt land og rige tyndt efter en ordentlig ansigtsrens, og har fundet ud af, at det der virker bedst, men stadig er mildt mod min hud er at bruge min Sonic ansigtsbørste, sammen med min Dermalogica Special Cleansing Gel. Ja og så vigtigst af alt, at lade være med at ryge!

Når jeg bruger make up, uden for min pause periode har jeg en favorit make up fjerner, og jeg tror aldrig nogen sinde jeg skifter den ud.
Clinique Take The Day Off Makeup Remover, er det mest fantastiske makeupfjerner produkt jeg har prøvet. Den fjerner skånsomt men hurtigt, der er olie i, den svider ikke i øjnene og den er god ved huden. Jeg har prøvet samtlige makeupfjernere, micellera vand, renseservietter og olier, men den her, er min absolutte favorit.

Efterhånden som jeg er blevet ældre, har min hud også ændret sig en del. Jeg gik fra at være totalt allergi fri, ingen eksem, flot hud og ingen ting at komme efter. Til, eksem fra tidlig efterår til de første rigtige sommersolstråler rammer min hud, jeg har tydelige blodårer på både kinder og øjenlåg, og så er min hud tør og fedtet. Jeg tror det er en tilvænningssag.
Jeg bruger derfor make up på min hud, som jeg kan mærke, at de både dækker, holder, er god kvalitet, og det skal ikke få mig til at se for tør eller fugtig ud.
Jeg bruger Chanel Perfection Lumière Velvet Foundation. Der behøver jeg ikke et tykt og tungt lag pudder hen over, og den dækker og matcher min hudtone som den skal.

Udover alt det hudpleje jeg bruger, så har jeg også en hormon creme til mit eksem, som jeg får på recept hos lægen.

Jeg tror at de fleste har deres kampe med deres hud og har forskellige holdninger, men her er mine bedste tips, til både eksempræget, tør og olieret hud. Det holder mit eksem nede, sådan nogenlunde, og det får min hud til at føles godt, på trods af omstændighederne.

 

Links:
Decubal Orignal Clinic Cream: http://decubal.dk/produkt/clinic-cream/
Vichy Agualia Thermal: https://www.matas.dk/vichy-aqualia-thermal-day-spa-75-ml
Clarisonic Smart Profile White: http://www.magasin.dk/smart-profile-white/VA04165499-00000001_061.html
Dermalogica Special Cleansing Gel: http://www.dermalogica.dk/produkter/special-cleansing-gel-(250ml)-1
Clinique Take The Day Off MakeUp Remover: https://www.matas.dk/clinique-take-the-day-off-makeup-remover-for-lids
Chanel Perfection Velvet Lumière Foundation: http://www.chanel.com/en_US/fragrance-beauty/makeup-foundation-perfection-lumiere-velvet-138031

 

GetImage.ashx original_clinic_cream_web perfection-lumiere-velvet-smooth-effect-makeup-spf-15-40-beige-30ml.3145891478402 s48074-main-Lhero vichy-aqualia-thermal-day-spa-75-ml-0 42851-300x300-Clarisonic

Veganer?..

 

Vegan_Pepperoni_Pizza_1

Lad mig starte med at sige at kost og holdninger til kost, virkelig er et ømt emne at komme ind på, og jeg har det da sådan, at der skal være plads til alle, uden at folk der spiser animalsk skal kommentere på vegansk kost, og omvendt, at veganere kommenterer på animalsk kost. Så det bliver også ømt for mig at komme ind på, så bær over med mig, hvis jeg ikke har samme holdning som dig, og jeg beklager på forhånd hvis jeg kommer til at træde nogle over tæerne.

Jeg kan egentlig godt lide idéen om plantebaseret mad, og kan godt forstå at der er nogle mennesker der vælger det, for jo de forhold nogle dyr lever under, bare for at vi kan få mad, er simpelthen ikke okay.
Derfor har jeg længe gået med tanken om, at det faktisk lød ret fornuftigt i mine øre, at holde sig fra animalske produkter.
Dyreliv er vigtigt blandt andet rent praktisk for planeten, men også for os dyreelskere.

Men ærligt, så synes jeg, at jeg har det bedst når jeg spiser kød af og til, jeg gider ikke have dårlig samvittighed over det, men samtidig kan jeg godt lide, så vidt muligt at spise fx økologiske æg og kød, og så vidt muligt heller ikke forarbejdet mad eller udenlandsk producerede madvarer.
Jeg synes, helt personligt, at hvis man skal sætte to måltider op mod hinanden, fx boller i karry, eller en salat, og jeg sådan virkelig er sulten, så har jeg det altså bedst efter jeg har spist boller i karry. Jeg får en ubehagelig fornemmelse i min mave hvis jeg spiser mad med højt vandindhold, på tom mave.
Men der ved jeg jo bare med mig selv, at jeg skal vælge at tilberede min mad anderledes.

Ofte, når jeg spiser kød, vælger jeg med vilje fx fars, fjerkræ eller fisk, fordi det er nemmere for kroppen at arbejde med.
Men altså, det er svært, og jeg vil også gerne have plads til, at jeg kan spise en god bøf, pizza eller noget slik i ny og næ, uden jeg føler jeg skal tvinge en dårlig samvittighed ned over hovedet på mig selv, for jeg har den desværre ikke.
Jeg vil ikke være skeptisk, men jeg vil være bevidst om hvad jeg putter i min krop, så jeg ved at den arbejder på så bedst mulig vis.

Hvordan holder i jer sunde, og hvad mener i om vegansk og animalsk mad?

 

//Maiken

Værdier..

Værdier jeg vil have med på en arbejdsplads

At få det bedste ud af en svær situation, er noget jeg har kæmpet med. Jeg kæmper med at se det gode i det dårlige, men efterhånden har jeg fundet ud af et par værdier som jeg vil have med mig på min kommende arbejdsplads.

At sige “Godmorgen”
  • Jeg synes simpelthen ikke der er noget værre end at sige godmorgen til mennesker der ikke svarer. Jeg har taget et valg om at sige godmorgen uanset om folk svarer eller ej. En morgenhilsen er altid god. Så bliv ved med at sige godmorgen til folk, så skal det nok komme af sig selv.
Hjælp hvor du kan
  • Jeg kan blive ked af en situation jeg har stået i ofte. Kender i det, at når man spørger om hjælp, og der bare ingen respons er. Derfor vil jeg have en værdi med mig som denne. Hvis jeg kan hjælpe, så gør jeg det, og hvis ikke, så prøver jeg at finde en løsning med vedkommende der har brug for hjælp. Det skal ikke gå hen og være en skam at føle man har brug for hjælp.
Ikke vær for meget dig selv (snak pænt)
  • Jeg har tit oplevet, at folk der føler sig liiiiidt for godt tilpas bliver lettere spydige. Jeg oplever ofte, at folk der føler sig for godt tilpas næsten kæmper om at være den der bliver hørt først. Ærligt, alle burde blive hørt. Hvis man føler sig godt tilpas i sig selv, så burde man, i min optik, udnytte det anderledes end nogle mennesker gør, og derved tage ansvar ved at gå over til dem der måske ikke siger så meget, eller gemmer sig lidt i et hjørne, og høre hvad de har på hjerte. Alle skal høres, men det er ikke altid nemt at få et ord ind. Det vil jeg personligt tage med mig.
  • Et andet emne, inden for at snakke pænt, er helt sikkert at det gør mange situationer nemmere, hvis man tager sin tid, og ser folk an, så man ikke går over andres, eller sin egen grænse med en eller anden sort joke. Jeg synes efterhånden, at det er blevet for for nemt at tilføje et “haha” efter en spydig kommentar, og håbe på at folk opfatter, at det er en joke. Og ja, jeg har selv været en af dem, men efter jeg har mærket det på egen krop, så er det noget jeg tager med mig. /// Jeg siger ikke, at man slet ikke må joke med nogen, men jeg mener bare, se nu folk an og mærk efter 🙂
Tag ansvar for DIG SELV
  • Jeg synes det bør værdsættes mere når en person gør et godt stykke arbejde, og the credit, skal gå 100& til vedkommende der har gjort at godt stykke arbejde. Så jeg ved, at hvis jeg tager ansvar for mit eget arbejde, og spørger om hjælp hvis jeg har brug for det, så kan jeg få det ros, for mit arbejde, som jeg faktisk fortjener. Og ærligt, er det ikke også meget dejligere at få ros for noget man reelt faktisk selv har lavet?
Mad
  • Jeg elsker en god madpakke, og mad generelt, men jeg kan huske en situation i folkeskolen hvor der var en dreng der sagde til mig, da jeg spiste min mad “ad hvad er det, det lugter mega meget!” Jeg har haft den situation med mig længe. Mad er lækkert, og det er ikke sjovt at få at vide at den mad man måske har brugt lang tid på at forberede, eller ens livret, at folk synes at det lugter..
I sidste ende tror jeg mit budskab er, at jeg ved med mig selv, at jeg lige skal huske på, at vende den ind ad, når jeg skal til at sige noget. Så tror jeg det bliver meget dejligere at være på en arbejdsplads, eller i skole!
Lad mig understrege, at jeg på ingen måde skal være belærende, men det mest af alt er en note til mig selv, og jeg bare gerne vil dele det med jer.
//Maiken

Sidste chance..

På mange opfordringer, og mange komplimenter har jeg simpelthen besluttet mig for at give det en sidste chance.

Jeg kan fortælle, at jeg nu er flyttet til Aalborg, med min søde kæreste. Jeg er startet på EUD Handel, som målretter sig mod B2B, men med den kan jeg også blive sælger, indkøber og logistiksassistent fx.
Jeg har fået en masse nye veninder tæt ind på livet, og jeg nyder det.
Jeg tror hovedsageligt at jeg kommer til at skrive om hvordan jeg har det med at flytte hjemmefra, da det lige nu fylder en del.. Det er jo klart.

Jeg skal nok komme i gang, denne gang, for jeg vil det, men det er svært at finde inspirationen, især i den by jeg boede i før. Nu er jeg flyttet til en større by, og har klart bedre muligheder for at blive inspireret.

 

//Maiken