“Det sker ikke for mig” men det skete for mig..

Ja vi har alle sammen hørt skrækhistorier og vores forældres “moral prædikener” om det. Og jeg har siden jeg var helt ung, og for at lære den verden med alkohol at kende, været meget forsigtig. Jo, den er da smuttet en gang eller to, men jeg havde aldrig troet at det skulle ske for mig.

Efter en lang uge trængte jeg så meget til at komme lidt ud. Vores projekt i skolen var fremlagt, og jeg havde bare så meget brug for at slippe tøjlerne og have en fed aften. Jeg lavede en aftale med min veninde Josefine og vi mødtes senere på aftenen.
T havde besøg af nogle drenge hjemme i lejligheden, og jeg havde fået et par glas vin med dem og hygget indtil jeg tog hjem til Josefine.
Jeg var fuld som jeg plejede, men på den måde at jeg var til stede og jeg kunne huske alt hvad jeg gjorde. Præcis som jeg plejer.
Vi tog i byen, først på the gab, og derefter ringede min veninde Sarah, og spurgte om vi ikke lige skulle mødes, for det var lang tid siden vi havde set hinanden.
Jeg gik ned til hende, hvor hun sad med nogle af hendes venner, udenfor en anden bar. Jos mødte her nogle hun kendte.
Her fik jeg én tår af en drink der stod, kasseret på kanten af deres bord, fordi de ikke kunne lide den. Her må en forbipasserende så have puttet noget i den, da den stod foran mig, og jeg har ikke lagt mærke til noget, for jeg har siddet og snakket med Sarah.
Kort tid efter, her snakker vi ca. 10 minutter, bliver jeg dårlig og Sarah følger mig ind på toilettet. Jeg kaster op, og beslutter mig for at tage hjem, fordi jeg faktisk oprigtigt har det dårligt.
Jeg går derefter alene hjem fra byen og jeg husker bare at jeg går hjem, ligger mig ved siden af Thomas.
Herfra kan jeg bare huske alt i glimt. Jeg var helt væk. Det eneste jeg husker er Thomas’ frustration over en kæreste der ikke kunne noget, små glimt af opkast og at Thomas ringer efter mine forældre.
De kører mig så ud på hospitalet hvor lægevagten så på mig.
Min mor har efterfølgende fortalt hvad lægen har sagt. Jeg er blevet “drugged.” Jeg har været heldig.
Lægen fortalte at det er normalt og at det ofte sker i Gaden. Det sker altså en 2-3 gange i løbet af en weekendvagt(dvs. 2-3 gange pr. nat i weekenden). De ser ofte at folk “halucinerer” eller er i en slags trance i helt op til to døgn, men hold kæft hvor har jeg været heldig. Min krop har reageret så hurtigt at jeg slap billigt. Og med forskrækkelsen.

Tanken om at jeg kunne være blevet voldtaget på vej hjem, og tanken om at det ikke er alle der vil en det bedste, er nok den mest skræmmende. Tanken om at et andet menneske har synes det kunne være sjovt, den giver mig kvalme.
Mit budskab er altså, pas nu på jer selv og hinanden når I er i byen. Normalt passer jeg sindssygt godt på mig selv i byen, men det kan altså ske for alle.